Der er ikke tale om autonome typer…

Fodboldminister Brian Mikkelsen har indsat en administrator på Charlottenborg, til at forvalte regeringens kulturfjendske korstog. Direktøren, Bo Nilsson, har kvitteret med at udelukke kunstersammenslutningerne fra at arrangere de årlige udstillinger. Det står der en lille smule om i Politiken, og så står der følgende:

“Københavns Politi har ikke modtaget nogen decideret anmeldelse, men har haft betjente forbi Charlottenborg, som har konstateret, at der ikke er tale om autonome typer“

Det er eddermanme sort. Har man også konstateret at det ikke er burgøjsere eller jyder eller hjemløse biavlere eller måske homofobe færinger eller bare statsautoriserede revisortyper???

 

Syndebukke og scapegoating

Det er ikke bare i Danmark, der føres terrorsager. I resten af den vestlige verden verserer der i øjeblikket adskillige retssager, hvor muslimer, i de allerfleste sager, er genstand for juridiske tovtrækkerier i mere eller mindre plausible sagskomplekser. Retssagerne skal ses i lyset af de forskellige nationale terrorlovpakker, der er blevet vedtaget i kølvandet af 11. september. Der er ingen tvivl om, at der i visse sager har været hold i sigtelserne, og at potentielle angreb mod mål i den vestlige verden formentlig er blevet afværget. Disse sager udgør desværre bare en forsvindende lille del af det samlede antal sager, og i de fleste af tilfældene sker der en fuldstændig frifindelse. I Guardian skriver Martin Jacques under overskriften “This scapegoating is rolling back the gain of anti-racism” en glimrende artikel om fænomenet, der kan ende med at stigmatisere store dele af den vestlige verdens muslimske befolkning.

Læs videre her: Anti-terror stunts and a barrage of propaganda are demonising Muslims and making Islamophobia the acceptable face of racism

 

Det er nok noget af det mest alvorlige, der er sket i Danmark nogensinde…

Overskriften er et citat fra justitsminister Lene Espersen i forbindelse med en række anholdelser i det, der kom til at gå under betegnelsen “Danmarkshistoriens største terrorsag”. I dag, hvor tre af de sigtede er løsladt, har justitsministeren ingen kommentar. Hun vil ikke kommentere verserende sager – nye boller på suppen, eller…

 

Bjælken – mammuttræ – i øjet

WASHINGTON, Feb. 14 — President Bush said today he is certain that elements of the Iranian government are supplying deadly roadside bombs that kill American troops in Iraq, even if the innermost circle of the government is not involved.

Amerikanerne er nu 100% bombesikre på, at disse hjemmelavede low-tech rørbomber, der måske er skyld i 170 amerikanske soldaters død, er afsendt fra det iranske regime. Til det kan man stille en masse upassende spørgsmål. Hvem er egentlig skyld i, at amerikanske soldater agerer skydeskiver i de irakiske byer? Hvor sikre er amerikanerne i deres antagelser – lige så sikre så amen i kirken og Powel i FN? Det mest interessante spørgsmål drejer sig imiddlertid om noget helt andet. Hvordan i allerverden kan USA, af alle, komme afsted med at beskylde nogen som helst for at eksportere våben. USA er suverænt verdens største eksportør af våben og våbenteknologi, og blandt køberne findes nogle af denne klodes største syndere udi notoriske brud på menneskerettighederne.

Et af de lande USA sælger våben til, er Uzbekistan. Her dræbte militæret, ved en demonstration sidste år, 170 af sine egne borgere. USA kan desværre være sikker på, at de ikke kommer til at høre et ondt ord fra disse kanter.

Følgende citater, fra den New York baserede World Police Institute rapport (U.S. WEAPONS AT WAR 2005: PROMOTING FREEDOM OR FUELING CONFLICT?
U.S. Military Aid and Arms Transfers Since September 11.) blotlægger den amerikanske dobbeltmoral.

Hele rapporten kan læses på: Arms Trade Resource Center

“Perhaps no single policy is more at odds with President (George W.) Bush’s pledge to ‘end tyranny in our world’ than the United States‘ role as the world’s leading arms exporting nation. All too often, U.S. arms transfers end up fuelling conflict, arming human rights abusers, or falling into the hands of U.S. adversaries”.

In 2003, the last year for which full information is available, the United States transferred weaponry to 18 of the 25 countries involved in active conflicts. From Angola, Chad and Ethiopia, to Colombia, Pakistan and the Philippines, transfers through the two largest U.S. arms sales programs (Foreign Military Sales and Commercial Sales) to these conflict nations totaled nearly $1 billion in 2003, with the vast bulk of the dollar volume going to Israel ($845.6 million).

In 2003, more than half of the top 25 recipients of U.S. arms transfers in the developing world (13 of 25) were defined as undemocratic by the U.S. State Department’s Human Rights Report: in the sense that “citizens do not have the right to change their own government” or that right was seriously abridged. These 13 nations received over $2.7 billion in U.S. arms transfers under the Foreign Military Sales and Commercial Sales programs in 2003, with the top recipients including Saudi Arabia ($1.1 billion), Egypt ($1.0 billion), Kuwait ($153 million), the United Arab Emirates ($110 million) and Uzbekistan ($33 million).

When countries designated by the State Department’s Human Rights Report to have poor human rights records or serious patterns of abuse are factored in, 20 of the top 25 U.S. arms clients in the developing world in 2003– a full 80%– were either undemocratic regimes or governments with records of major human rights abuses.

 

Sommerhilsen

No Pasaran ligger brak i øjeblikket. I stedet kan I nyde dette stemningsbillede fra Argentina, hvor jeg holder ferie pt. Billedet er taget på en tur i Andesbjergene og er intet mindre end Aconcagua – 6962 m. sådan cirka 6800 m. højere end Yding Skovhøj.

 

Piratminister

Den relative ukendte nyudnævnte minister Carina Christensen, er ikke ukendt i Højesteret og i Arbejdstilsynet. Den nye familie- og forbrugerminister skal nemlig en tur i Højesteret med sit møbelfirma, anklaget for piratkkopiering af andres møbeldesign. Mht. Arbejdstilsynet så de sig nødsaget til at tildele ministerens møbelfirma en tvær smiley, grundet følgende: “Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for at personer kan komme i berøring med farlige maskindele, og at dette ikke er imødegået med egnede tekniske foranstaltninger”.  Skidt start, og man kan med rette stille sig tvivlende til hendes evner at varetage netop forbrugernes rettigheder.

 

Jul på Christiansborg

…en julekalender med alt for mange afsnit.

Der er ikke varslet julefred på Christiansborg. Der er i det hele taget overhovedet ikke varslet nogen fred på Christiansborg. Dilletanterierne fortsætter, og i en nærmest flagellantisk monotomi støber den sorte regering vedvarende kuglerne til oppositionens angreb. Men kugleregnen preller af, ja den når ikke engang målet. DF (Defend Fogh) har spredt et missilskjold ud, der opsnapper alle indkommende skyts. Og inde i bunkeren bekræfter de rettroende hinanden i modstanderens uformående småligheder, og når det ikke slår til, kalder de på Pia. “Her er ikke noget at komme efter” råber de i kor, højere og højere – det er lige før, man tror, at de virkelig tror på det.

Her er noget af det, der ikke er noget at komme efter (den sidste uges tid):

Rigsrevisionen retter i en ny rapport en sønderlemmende kritik af forbrugerministerens manglende evne til at rette op på Fødevarestyrelsens problemer med at føre ordentligt tilsyn med de danske fødevarevirksomheder. Siden det kom frem, at Fødevarestyrelsen havde problemer, har ministeren ikke gjort nok for at rette op på forholdene, ligesom Lars Barfoed heller ikke i tide har informeret Folketinget godt nok om kvaliteten i fødevarekontrollen, bl.a. har han svaret undvigende på nogle præcise spørgsmål stillet af Folketinget.

Forsvarsminister Søren Gade er i defensiven anklaget for at have fejlinformeret Folketinget tilbage i 2004 ved at oplyse, at Danmark ikke har taget krigsfanger i Afghanistan.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har været presset tilbage af den såkaldte kræftsag. Det viser sig, at kun et enkelt kræftcenter kan leve op til regeringens løfte om, at patienter maksimalt skal vente fire uger på strålebehandling.

Trafikminister Flemming Hansen kan ikke slippe fri af taber-sagen om de forsinkede IC4-tog, der foreløbig er tre år efter planen. Også i denne sag er der en rapport fra Rigsrevisionen i vente onsdag, som kan belaste trafikministeren yderligere.

Kulturminister Brian Mikkelsen anklages for vildledning. En rapport fra internationalt revisionsfirma påviser besparelser på kulturområdet for 386 millioner kroner i Brian Mikkelsens tid. Ministeren har i Folketinget tidligere fastholdt, at der på kulturområdet er brugt nogenlunde det samme, som under den forrige regering.

Connie Hedegaard fastholder forsinket forbud mod ftalater. På trods af stærk politisk modstand vælger miljøministeren at fastholde beslutningen om at udskyde et forbud mod salg af legetøj, som indeholder ftalater.

Og de råber i kor – DER ER IKKE NOGET AT KOMME EFTER.

Der er klippet fra Børsen, Politiken & Berlingske Tidende.

 

Røde Mor på juleturné

Det luner. Røde Mor indleder juleturnéen i aften i Rødovre. Se videoklip på politiken af musikerne i Røde Mor under en lydprøve i kulturhuset Viften i Rødovre med en akustisk version af det populære live-nummer Cirkus Mili – en svidende kritik af Danmarks rolle som krigsførende nation.

 

Israels Smoking Gun

Find fem fejl på det nederste billede.

——————————————————-

 

Indrømmet de er fuldstændig ens.

Det første billede er fra den amerikanske udenrigsminister Colin Powells bevisfremførelse i FN, hvor Powell forsøger at bevise at Iraq har kemiske, biologiske og atomare våben, samt at Iraq samarbejder med Al-Qaeda. Beviserne viste sig efterfølgende at være fabrikeret i krigens tjeneste, og the Smoking Gun – våbene og Al-Qaeda – blev som bekendt aldrig fundet. The Iraq Study Group report der kom i dag, illustrerer alt for godt hvordan det efterfølgende er gået.

Det andet billede er fra Israels angreb på Libanon i sommer. IDF hævder at det er the Smoking Gun – beviset på at Hizbollah bevidst gemte sig blandt civile – og at det må legitimere terrorbombningen af Libanon. Israel forsøger hermed, med en postwar-smoking gun, at retfærdiggøre de massive bombninger, dels med konventionelle våben, og i krigens sidste dage også med tusinder af klyngebomber, de udsatte den civile libanesiske befolkning for. Dertil kommer udlæggelsen af miner, der sammen med ueksploderede klyngebomber, hver uge dræber eller lemlæster libanesere. IDF er under pres på hjemmefronten og Israel under pres internationalt, grundet håndteringen af krigen i Libanon, og dette kan kun ses som en beskidt måde at flytte fokus på.

 

Nej tak, og luk og sluk.

Überskurken i Casino Royale, Jesper Christensen, takker nej til ridderkorset med følgende hilsen til den anakronistiske institution “…selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn”. Manden er jo endnu bedre in real.