Det er ikke bare i Danmark, der føres terrorsager. I resten af den vestlige verden verserer der i øjeblikket adskillige retssager, hvor muslimer, i de allerfleste sager, er genstand for juridiske tovtrækkerier i mere eller mindre plausible sagskomplekser. Retssagerne skal ses i lyset af de forskellige nationale terrorlovpakker, der er blevet vedtaget i kølvandet af 11. september. Der er ingen tvivl om, at der i visse sager har været hold i sigtelserne, og at potentielle angreb mod mål i den vestlige verden formentlig er blevet afværget. Disse sager udgør desværre bare en forsvindende lille del af det samlede antal sager, og i de fleste af tilfældene sker der en fuldstændig frifindelse. I Guardian skriver Martin Jacques under overskriften “This scapegoating is rolling back the gain of anti-racism” en glimrende artikel om fænomenet, der kan ende med at stigmatisere store dele af den vestlige verdens muslimske befolkning.
Læs videre her: Anti-terror stunts and a barrage of propaganda are demonising Muslims and making Islamophobia the acceptable face of racism
15. februar, 2007 at 11:48
Og hvad så?
Deres syn på os kan det blive mere hadefuldt, end det er?
Lad dem blive, hvor de er, så bliver vi, hvor vi er.
falkeøje
16. februar, 2007 at 9:44
Der er ingen tvivl om, at der i visse sager har været hold i sigtelserne, og at potentielle angreb mod mål i den vestlige verden formentlig er blevet afværget.
“formentlig” lyder ellers ret tvivlsomt.
Disse sager udgør desværre bare en forsvindende lille del af det samlede antal sager, og i de fleste af tilfældene sker der en fuldstændig frifindelse.
Ja, desværre bliver muslimerne frifundet. Øv hva?
17. februar, 2007 at 1:21
En sigtelse, der bygger på en konkret og begrundet mistanke om terrorvirksomhed, og fører til en evt. domsfældelse, er ikke ensbetydende med at så har man afværget et specifikt angreb. Det vil vel altid bero på hypotetiske antagelser.
Jeg er ikke helt sikker på det andet. Men hvis det er det rent sproglige, kan det måske hjælpe på forståelsen, at sætte “… og i de fleste øvrige tilfælde sker der…” ind.
Hvis du læser artiklen i Guardian, er du ikke i tvivl om meningen.