september 2006


Det er en forkert påstand at der er en sammenhæng mellem krigen i Afganistan og Irak og den øgede terrortrussel” Statsministeren for to uger siden

Jeg har fra starten sagt, at der er en forhøjet risiko i Danmark som i andre vestlige lande. Det er klart nok” Statsministeren i dag

Det er da klart nok, nu skal han bare sige det ofte nok så tror han vel også på det. Guldkornene fosser ud af statsministeriet.

images1.jpg Der er forhøjet risiko for kvajemaling

Jorden brænder under Institut for Miljøvurdering. Efter at regeringen, i et show off af politisk magtfuldkommenhed og arrogance, havde nedlagt over 100 råd og nævn, oprettede den selvsamme regering de følgende år flere end dobbelt så mange af slagsen – for ligesom at understrege at opgøret med det statsautoriserede smagsdommeri skam skulle tages alvorligt. Af smeltevandet fra dette ideologiske korstog fødtes et af denne regerings største politiske misfostre: Institut for Miljøvurdering. I Tanten i dag kan man læse “Miljøinstitut på vej til at droppe sin selvstændighed” og videre “og det stormombruste uafhængige Institut for Miljøvurdering (IMV) kan nu ende som en underafdeling på en større forskningsinstitution eller på et af universiteterne“. Ved godt at tanten ikke har en bæredygtig jordforbindelse, men at kalde IMV for uafhængig og selvstændigt er at skylle den sidste rest af realitetssans ud med smeltevandet. IMV er en ideologisk konstruktion, der bygger på en tolkning af den neo klassiske økonomi og alene sat i verden for at tjene denne regerings liberale ånd. Endvidere konkluderer Pilestæde, i et misk-mask af forviklinger, at selvstændigheden formentlig byttes med afhængighedens åg “…på en større forskningsinstitution eller på et af universiteterne”. Tanten glemmer, eller fortrænger, en vigtig pointe. Hvis universiteter og forskningsinstitutioner er trængt på den frie forskning, er det alene på grund af denne regerings indgreb og implementeringen den nye universitetslov. Til grund for denne stækning ligger de selvsamme politiske rævekager, der genererede Institut for afhængig Miljøvurdering.

Links:

http://www.mylinkspage.com/lomborg.html

http://www.noah.dk/baeredygtig/miljoevurdering.html

Euforien var til at tage og føle på ovre hos Minut og Polemiken forleden. Kissinger havde i en klumme i Washington Post indtrængende opfordret USA & Europa til at stå sammen for at forhindre en “krig mellem civilisationer” som følge af et atombevæbnet Mellemøsten. Det, der dog allermest fik amagerhylden til at rotere, var konstateringen “…den store trussel ligger i nationalstaternes udhulning og dannelsen af transnationale grupper“. Så kom der virkelig gang i klaphatten og der er et yndigt land.

Hvem er så oraklet Heinz Alfred Kissinger – senere bare Henry Kissinger, der med let hånd strør disse guldkorn. Udsagn der i virkeligheden er slet skjulte relikter fra en anakronistisk nationalchauvinisme.

Kissinger foregiver, at hans ærinde er at hindre en krig mellem civilisationerne, og til hymnerne af Kiplings White Man’s Burden skitserer han, hvordan dette ragnarok kan undgås: “…begge sider af Atlanten burde sætte deres klogeste hoveder sammen for at finde en løsning på, hvordan vi håndterer den fælles fare for en større krig, der udartes til en krig mellem civilisationer på baggrund af et atombevæbnet Mellemøsten” (Læs Iran)

Kissinger har vitterligt forstand på hvad han taler om, nemlig krig. Men lad os først lige dvæle lidt ved, hvad han absolut ikke har forstand på. Fred og fordragelighed, medmenneskelighed og tolerance, evnen til at sætte sig ud over, snart 40 års, etnocentrisme. Civiliseret betyder oprindeligt, at man er underlagt konstitutionelle og lovmæssige vedtægter i et givent samfund, og civilisationer er derfor det modsatte af barbarstater. Kissinger synes aldrig at have lagt mærke til disse finurligheder, og når han så nidkært tilegner sig fadderskabet til fredsbudskabet blandt civilisationerne (hvem de så er), er der al mulig grund til at frygte det værste.

Kissinger er Persona non grata i store dele af verdenen, og undersøgelsesdommere i England, Spanien & Frankrig har forgæves forsøgt at få Kissinger bragt for retten for krigsforbrydelser, drab på civile og en række andre alvorlige forbrydelser. Der er ingen grund til at tro, at dette vil lykkes, så dommen må vi, også i dette tilfælde, lade historiens ubarmhjertelige bagklogskab om at fælde. Der er ingen grund til at klappe i hænderne af Heinz Alfred Kissinger.
Hvis der på begge sider af Atlanten er hoveder, der skal stikkes sammen, så er det i hvert fald ikke kyniske og fallerede koldkrigstaktikere, der skal til rundbords. Og forhåbentlig bliver der indbudt andre til denne kaffeslabberas end bagstræberiske og zenofobe nationalnostalgikere.

Her er et eksempel på Kissingers udsøgte statsmandsskab. Denne samtale mellem Kissinger og Nixon fandt sted 5. november 1971 tidligt om morgenen, dagen efter Indiens premierminister Indira Gandhi havde indledt et officielt besøg i det Hvide Hus:

Nixon: “We really slobbered over that old witch”
Kissinger: “They are the most goddamn aggressive people around.”
Nixon: “The Indians?”
Kissinger: “Yeah.”
Nixon: “Sure.”
Kissinger: “The Indians are bastards anyway. They are starting a war there. While she was a bitch, we got what we wanted too. She will not be able to go home and say that the United States didn’t give her a warm reception and therefore in despair she’s got to go to war.”
 
Flere kilder til Kissingers forbrydelser: http://www.zpub.com/un/wanted-hkiss.html http://www.thirdworldtraveler.com/Kissinger/HKissinger.html

I USA er der nok blevet holdt mange gange 2 min. stilhed i dagens løb – godt det samme. Jeg noterer dog, at der ikke her i Europa har været arrangeret nogen officielle mindehøjtidligheder. Og så alligevel. Som de eneste annoncerede OMX-børserne i Stockholm, Helsingfors, København, Tallinn, Riga og Vilnius – samt en række europæiske børser, 2 minutters stilhed. Den lader vi lige stå lidt.

images.jpg

USA’s neokonservative vicepræsident fik som bekendt ikke ret i sin forestilling om Irakernes længsel efter den amerikanske frelse. Hvad der ikke lykkedes for Dick Cheney under den første golfkrig – at få Bush senior med på at gå hele vejen til Bagdad og fjerne Saddam Hussein – var noget nemmere at få den genfødte kristne Bush junior med på. På femårs dagen for angrebet på WTC, der blev startskuddet for USA’s blodige terrorkrige i mellemøsten, har USA og en lille håndfuld vasalstater stadigvæk over 150.000 soldater placeret i Irak. Siden den USA-ledede invasion er der blevet 58 gange større sansynlighed for at dø en voldelig død i Irak, end inden disse frelsende engle kom. Op imod 100.000 civile dødsofre og mange flere sårede, bortførelser og summariske henrettelser, sekterisk borgerkrig, udbredt fattigdom og op i mod 3 mill. internt og eksternt fordrevne, er direkte afledninger af angrebskrigen og den efterfølgende besættelse. Hvilken befrielse. Ikke svært at se hvorfor irakerne har vanskeligt ved at tiljuble de frihedselskende amerikanske soldater. Abu Grahib, Falluja, Mazar i Sharif, Hamdaniya, Mahmudiya, Ishaqi etc. har nok ikke gjort det nemmere at forstå besættelsesmagtens definition på frihed. Her på femårs dagen har koalitionen af de villige få mistet 3.000 soldater. Det samme antal der døde i angrebet på USA 11.9., og som amerikanerne drog ud for at hævne – i sandhed en skæbnens ironi. I sidste uge kom så rapporten, fra det amerikanske senat, der frikender Irak for at have nogen som helst forbindelse til al-Qaeda og angrebet på USA iøvrigt.

“The good Lord didn’t see fit to put oil and gas only where there are democratically elected regimes friendly to the United States. Occasionally we have to operate in places where, all things considered, one would not normally choose to go. But, we go where the business is.” Dick Cheney – Cato Institute 23 juni 1998.

“There is no doubt that now Saddam Hussein has weapons of mass destruction.” Dick Cheney 26. August 2002

“Let’s talk about the nuclear proposition for a minute. We know that based on intelligence, that Saddam Hussein has been very, very good at hiding these kinds of efforts. He’s had years to get good at it and we know he has been absolutely devoted to trying to acquire nuclear weapons. And we believe he has, in fact, reconstituted nuclear weapons” Dick Cheney – Meet the Press 16 marts 2003.

Cheney fandt ikke sine weapons of mass destruction. Ikke at han selv havde regnet med det, men han fik, hvad han kom efter. Hans gamle firma Halliburton – han står stadig på lønningslisten – har fået majoriteten af genopbygningskontrakterne i Irak. Kontrakter der ikke har været i udbud. Derudover har USA sikret sig adgang til Iraks olie.

And by the way… på trods af, at Cheney er vild med at sende amerikanske soldater ud på missioner på den ganske klode, har han ikke en gloværdig fortid i den amerikanske hær. 5 gange fik han udsættelse for Vietnamkrigen for til sidst at slippe. Hans undskyldning for ikke at tjene sit land:

“I had other priorities in the ’60s than military service” Dick Cheney 1989

I 60′erne blev Dick to gange arresteret for spirituskørsel. Mon det er disse priorities, han refererer til?

“Det er fuldstændig vanvittigt og viser, at der i Danmark findes parallelsamfund, hvor man ikke forstår magtens tredeling”, udtaler Peter Skaarup i forbindelse med imam Abu Hassans udtalelser om, at PET skulle have plantet bevismateriale hos terrormistænkte.
Det er kun en uge siden, Peter Skaarup (formand for Folketingets retsudvalg) fik en røffel fra Folketingets formand Christian Mejdahl for netop at se stort på magtens tredeling. Det var, da han blandede sig i frifindelserne i Tvind-sagen med ytringer om, at anklagemyndighederne burde anke sagen.

Enten har Skaarup lært lektien, eller også har han ualmindelig dårlig korttidshukommelse.

Den tredje mulighed er, at Skaarup mener, at han af alle har ret til at blande sig i magtens tredeling. Hvis det er tilfældet, må han selvfølgelig også tage konskvensen af den selvsamme dom, han fælder over Abu Hassan. “Ekstremister som ham skal bekæmpes

klovnenase1.jpg

De er nemlig til privat festbanket i statministerens officielle bolig, Marienborg. Ialt ni gange har Venstre krydret ganen til feinschmeckerarrangementer på borgen. Så langt så godt. Problemet opstår bare, når du finder ud af, hvem der betaler gildet. Er det mon Venstre? Nej. Er det mon Anders selv? Nej niks. Er det Farum Kommune? Nej nej. Det er nemlig dig selv… ha ha. Efter Ritzau har bedt om aktindsigt, er regningen dog på vej til den rette ejer – Venstres Landsorganisation. Kreative Anders, med masser af erfaring som kreativ skatteminister, kan bare ikke lade være, det er bare så fristende. DF, Anders’ tro væbner & defender, går eventuelle sure miner fra oppositionen i møde og siger, at miséeren nok er sket i god tro. Skal man græde eller klaske sig på maven af grin?

mad1.jpg

Fagforeninger anklager regeringen for at løbe fra sine løfter om forbedringer på børneområdet. Vi må kikke langt efter de lovede midler, lyder det samtidig fra de borgelige borgmestre.

At regeringen lider af en udpræget selektiv hukommelse er ikke noget nyt. At regeringen har yderst kreative (Det må skyldes Foghs fortid som skatteminister) fortolkning af indgåede aftaler er heller ikke noget nyt. At fagforeningen brokker sig over løftebrud er ej heller særligt revolutionerende. Men at borgelige borgmestre danner alliance med fagbevægelsen er ikke comme il faut.

“Vi har slet ikke kunnet mærke noget til de ekstra midler på børneområdet. Tværtimod går det den anden vej, så jeg mener ikke, at Foghs løfter under valgkampen harmonerer med den aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen” Borgmester i Ølstykke Kommune Svend Kjærgaard(V).

Dette i hu, skyder FOA, BUPL & FOLA i dag en landsdækkende underskriftsamling i gang under parolen “Husk hvad du lovede“. Den skal minde statsministeren om, at han i valgkampen lovede børn i daginstitutioner flere ansatte og bedre faciliteter.

Skriv under her

fogh1.jpg Husk nu!

B’TSELEMThe Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories udsendte i dag følgende pressemeddelelse:

“In August 2006, Israeli security forces killed 76 Palestinians, 19 of them minors, in the West Bank and Gaza Strip. 40 of whom (53 percent), among them 13 minors, did not take part in the hostilities when killed.

During the same period, Palestinians killed one member of the Israeli security forces in the West Bank.

Since the abduction of Cpl. Gilad Shalit, in late June, until the end of August, Israeli security forces killed 226 Palestinians, 54 of them minors, in the Gaza Strip. 114 of whom (among them 46 minors), did not take part in the hostilities when killed.”

Ingen yderligere kommentar.

Det er nærmest helt befriende at få lov til at betale for sin avis nu til dags. Det havde sælgeren af Hus Forbi ved Føtex på Vesterbrogade også forstået. Hans salgsargument var i hvert fald korrigeret i henhold til den tsunami af gratisavier, der vælter ind over Danmark i øjeblikket – “Køb avisen, det er ikke en gratisavis, den koster en flad tyver” var hans glade budskab.

Nu kommer der så en til, altså en gratisavis. Information barsler med en økologisk udgave af slagsen, 15:15 kommer den til at hedde, hvilket også hentyder tidspunktet for den daglige udgivelse, og den er udelukket netbaseret. i pressemeddelelsen står der bl.a.

“Vi synes ærlig talt ikke, de hidtidige løsninger fra de store bladhuse ligner noget, vores publikum overhovedet interesserer sig for. Informations gratisavis vil indeholde nogle centrale historier fra Informations-universet, et dagligt markant synspunkt, en hurtig nyhedsopdatering og en smule underholdning”

Jeg håber ambitionen på Store Kongensgade holder, bare fordi det er en gratisavis, behøver de vel ikke at have et lix og et indhold på niveau med lægeromanen.

Avis

Næste side »