No Pasaran

UNITED NATIONS – The United Nations humanitarian chief on Wednesday accused Israel of “shocking” and “completely immoral” behavior in its war against Hezbollah for dropping large numbers of cluster bombs when a cease-fire was in sight.

I de sidste timer af Israels tæppebombning af Libanon, og formentlig da en våbenhvile var evident, valgte generalerne og deres overordnende i Knesset at tømme Israels restlager af klyngebomber ned over det sydlige Libanon. Og noget tyder på, at det var et restlager:

“The cluster bombs used in the war had an unusually high dud rate, possibly because they were old. Usually 10-15 percent of the bomblets fail to explode immediately, but some research has estimated that up to 70 percent of the Israeli bomblets failed to explode initially“. Haaretz

Hermed har Israel sikret sig, at libanesiske børn, kvinder og mænd i meget lang tid fremover vil blive udsat for lemlæstelse og død.

“Thirteen people, including three children, had been killed between the August 14 cease-fire and Tuesday, and researchers with Human Rights Watch said that the density with which Israel used cluster bombs in southern Lebanon was worse than any place they had seen“. Haaretz

Egeland opfordrer lande (USA), der har solgt disse våben til Israel, til at tage nogle seriøse samtaler med krigsmagerne i Knesset. Her skal vi lige have in mente, at under den 34 dage lange krig fik den amerikanske administration fremskyndet våbenleverancer, herunder klyngebomber, til Israel. Så selv om der i øjeblkket er en undersøgelse i gang i USA, der skal afdække, om Israels brug af amerikanske våben strider mod nogen konvention, skal vi ikke forvente kritik fra den kant. USA har i øvrigt i samme grad brugt klyngebomber mod civile i både Afganistan og Irak.

Hændelsen vil derfor med stor sandsynlighed ikke få noget retsligt efterspil og kun blive endnu en episode af de utallige krigsforbrydelser, staten Israel har gjort sig skyldig i uden at skulle stå til ansvar.

“Otte ministerbiler kørte så stærkt igennem to småbyer, at chaufførerne enten havde fået en fartbøde eller et klip i kørekortet, hvis færdselspolitiet havde stoppet dem”

BT har lavet en fartmåling på ministre på vej til dels et sommergruppemøde og dels et regeringsseminar. Fogh beklager i en mail til BT, hvis hans ministerbil har kørt for stærkt:

“Alle skal overholde færdselsreglerne. Hvis min bil kører for stærkt, er det meget beklageligt…”

Historien nævner ikke noget om hvilket mærke bilen var, men at den kommer til at mærke Foghs vrede, er der ingen tvivl om. Fy skam dig din dumme bil.

“anyone who believe that the ANC would ever rule South Africa is living in cloud-cuckoo-land” Margaret Thatcher 1987 (Tory leader)
“We got it wrong on apartheid” David Cameron 2006 (Tory leader)

Godt 16 år efter løsladelsen af Nelson Mandela, og legaliseringen af ANC, tager lederen af det konservative parti David Cameron et vigtigt opgør med den linie hans forgænger Margaret Thatcher, i tæt parløb med den amerikanske præsident Ronald Reagan, stod for. I Observer i dag, citeres Cameron for følgende:

“…she was wrong to have branded Nelson Mandela’s African National Congress as ‘terrorists’ and to have opposed sanctions against the apartheid regime in South Africa.”

Endvidere udtaler Cameron:

“Mandela is one of the greatest men alive. The mistakes my party made in the past with respect to relations with the ANC and sanctions on South Africa make it all the more important to listen now”

Der er dog meget der tyder på, at han selvfølgelig ikke får den store opbakning i det konservative parti for dette pludselige klarsyn. En af Thatchers trofaste støtter Bernard Ingham sætter dog også spørgsmål ved, om Cameron overhoved er konservativ, og andre rigtige konservative står i kø får at undsige deres leder.

Der er dog også andre i engelsk politik der sætter spørgsmålstegn ved muligheden for en reel bodsgang i konservative, og bl.a. Peter Hain fra Labour udtaler:

“I remember Conservative students of David Cameron’s generation wearing “Hang Nelson Mandela” badges on campus. For those of us in the struggle – a bitter struggle, a life-and-death struggle – the Tories were the enemy as much as Pretoria. If the change is for real, I’m glad. But I wonder how many Tories are behind this change in mood music.“

Så, er Cameron konservativ eller…history?

AI har i en rapport i dag anklaget Israel for krigsforbrydelser i Libanon. Ifølge rapporten ødelagde israelske kampfly med fuldt overlæg fødevarelagre, nødhjælpskolonner, elektricitetsværker og tusindvis af private hjem, og det var stærkt medvirkende til, at en fjerdedel af befolkningen blev drevet på flugt.

“Amnesty International today published findings that point to an Israeli policy of deliberate destruction of Lebanese civilian infrastructure, which included war crimes, during the recent conflict”.

Rapporten bygger på interviews med civile, FN-ansatte, den israelske hær og repræsentanter fra Libanons regering.
Amnesty beder nu FN indlede en omfattende, uafhængig og upartisk undersøgelse af episoderne i forbindelse med krigen mellem Israel og Hizbollah.

Nu venter vi bare på et stormløb fra højre, der rituelt vil anklage AI for at være en rotterede, hvor røde lejesvende, flagellanter og antisemitter boltrer sig.

Politiken citerer statsadvokaten Per Corneliussen for at opfordre civile vidner, der overværede to betjente skyde en flugtbillist 8 gange, til at melde sig. Hvem tør? Risikoen synes overhængende.

I Danmark undersøger politiet sig selv, og statsadvokaten (anklageren) er da også allerede kommet med udsagn, der formentlig tyder på et udfald i sagen, der er identisk med de foregående 10 sager, hvor betjente skyder en borger, nemlig pure frifindelse for at have begået fejl.

Sidste års Cavling-pris gik til jounalisterne Christian Andersen & Michael Klint for deres DR Dokumentar “Hævet over mistanke”. Dokumentaren fortæller historien om den 21-årige Jens Arne Ørskov fra Løgstør, der døde i forbindelse med en anholdelse, og dokumentaren afslører myndighedernes manglende evne og vilje til at efterforske sagen. Cavlingpris-komitéen fremhæver blandt meget andet også, at “Hævet over mistanke” sætter fokus på det betænkelige i, at politiet i den slags sager undersøger sig selv og påpeger et principielt problem, nemlig borgernes retssikkerhed.

Disse forhold er ikke ændret i Danmark, og vi vil formentlig aldrig få at vide, i de omtalte sager, om der var tilstrækkelig grund til at affyre de dræbende skud, eller om der var tale om fejl eller bevidst tilsidesættelse af politiets anholdelsesprocedurer. Politiet i Danmark er stadigvæk hævet over mistanke, og før den lovgivende magt skiller den udøvende og dømmende magt fra hinanden, kan vi ikke i alle tilfælde garantere for borgernes retssikkerhed.

Mens både Olmert og Nasrallah proklamerer, at de hver især har vundet krigen, i hvert fald indtil nu, så træder de neokonservative i USA vande. Der er meget, der tyder på, at Israels angreb på Libanon var nøje afstemt med høgene på Capitol Hill, og at Hizbollahs angreb ind i det nordlige Israel kun var en yderst ønskelig provokation. Eric Alterman fremhæver i dag i The Nation under overskriften “Neocon Dreams, American Nightmares”, hvor meget de neokonservative ønsker et opgør, dvs. en krig á la Afganistan og Irak. Ikke kun med Hizbollah, men i høj grad med ærkefjenderne Syrien og Iran. Han slutter af med at skitsere worst case scenario:

“What’s most immediately worrisome about the neocons’ long march through our institutions of government is the possibility that they may succeed a second time. According to Sidney Blumenthal’s reporting in Salon, neocon staffers for Dick Cheney and the NSC’s point man on the Middle East, Elliott Abrams (Norman Podhoretz’s son-in-law), “have discussed Syrian and Iranian supply activities as a potential pretext for Israeli bombing of both countries.” They are looking, according to this NSC source, “to widen the conflict between Israel and Hezbollah and Israel and Hamas into a four-front war.” Four wars simultaneously? Led by this crew? After what we’ve seen in Iraq and Afghanistan? Is it me, or are the people who run this country dangerously out of their minds?”

Stort set samme antagelser har Andrew Buncombe i The Independent. I artiklen “Bush viewed war in Lebanon as a curtain-raiser for attack on Iran” advokerer han for, at Bush-administrationen ikke bare stod bag Israel hele vejen, men var direkte involveret i hele drejebogen for krigen, som var den bedst planlagte af alle Israels krige:

“The report said that a senior Israeli army officer had been briefing diplomats, journalists and think-tanks for more than a year about the plan and it quoted Gerald Steinberg, professor of political science at [Israel's] Bar-Ilan University, who said: “Of all of Israel’s wars since 1948, this was the one for which Israel was most prepared.”

“The report by Seymour Hersh quotes an unidentified US government consultant with close ties to the Israelis who says: “The Israelis told us it would be a cheap war with many benefits. Why oppose it? We’ll be able to hunt down and bomb missiles, tunnels, and bunkers from the air. It would be a demo for Iran.”A former intelligence officer, also quoted, says: “We told Israel,’Look, if you guys have to go, we’re behind you all the way. But we think it should be sooner rather than later. The longer you wait, the less time we have to evaluate and plan for Iran before Bush gets out of office’.”

Det Hvide Hus benægter selvfølgelig alle beskyldningerne og afviser dem som værende fuldstændige grundløse. Det er, som om history repeats itself, og neokonservative drømme kan igen hurtigt blive – ikke bare et amerikanske mareridt – men hele verdens mareridt.

Neocon Lies

Ser ud til at Castro overlever endnu en amerikansk præsident, den 10. i rækken siden USA’s lejesvend Batista, blev smidt på porten af revolutionære Ernetso Che Guevara og Castro. Der er ellers just publiceret en bog med 638 måder (forsøg fra CIA) at tage livet af den cubanske præsident på.

Castro fra sit sygeleje på sin 80 års fødselsdag

Josteins Gaarder første kronik i aftenposten 5.8.2006 “Guds utvalgte folk” skabte en heftig debat, først i Norge derefter i hele verdenen. Et af de mest nuacerede indlæg i debatten, kom fra landsmanden Thomas Hylland Eriksen. Han skriver bl.a. i kronikken “Den vanskelige kritikken” :

“Det beste ville være om FN kunne sette hele Israel/Palestina under administrasjon, forby politiske partier basert på religion eller etnisitet, sørge for at alle får statsborgerskap og at landet får en grunnlov som klart og tydelig sier at alle mennesker er født like og med de samme rettigheter, og forøvrig sende inn en halv million politifolk fra hele verden.Jøder og palestinere har hatt mange sjanser til å ordne opp selv, og de har bokstavelig talt brent alle sammen.Inntil da er det gode grunner til å slutte seg til Jostein Gaarders syn om at hvis vi klarte oss uten Outspan-druer på åttitallet, skal vi saktens klare oss uten Jaffa-appelsiner i dag også.”

Debatten i de norske og internationale medier incl. blogs bærer præg af at mange debatører enten ikke har læst kronikken, eller læser den som Langballe læser menneskeretighedskonventionen. Derfor har Jostein Gaarder følt sig nødsaget til at skære sine pointer ud i pap i en ny kronik “Forsøk på klargjøring”, måske det denne gang siver ind.

Jostein Gaarder

Et netværk bestående af bl.a. Noam Chomsky, Naomi Klein, Susan Georg (Attac) og John Pilger har stiftet en ny progressiv tænketank IPPS – International Projekt for a Participatory Society.

På IPPS hjemmeside kan man læse følgende i Mission Statement:

The International Project for a Participatory Society (IPPS) is a group of people concerned with inspiring, facilitating, and supporting efforts to develop, share, and promote vision and strategy for attaining a new participatory society.

IPPS stands for a classless economy based on self-management and equality, for democratic and participatory politics, and for the elimination of patriarchy, racism, and all other hierarchies and oppressions.

IPPS seeks to elaborate a vision of a participatory society in order to demonstrate that there is an alternative to current race, gender, political, environmental, and other injustices.

Læs selv mere på: IPPS

Noam Chomsky

MY LAI

Den 16. marts 1968 overfaldt en amerikansk deling fra den amerikanske besættelsesmagt den vietnamesiske by My Lai, og i løbet af fire timer massakrerede soldaterne i en sanseløs blodrus over 500 ubevæbnede landsbyboere, hovedsagelig børn, kvinder og ældre mænd. Flere af kvinderne blev udsat for voldtægt, før de blev skudt.

Den amerikanske hær og administration forsøgte ihærdigt at skjule forbrydelsen, men grundet en vedholdende soldat, Ronald Ridenhour, kommer hændelsen alligevel til amerikanernes og resten af verdens kendskab. Efter flere retssager og undersøgelser, hvor stort set alle officielle instanser forsøger at obstruere sagen, falder der den 23. februar 1971, næsten tre år efter massakren, endelig en dom i sagen, og løjtnant William Calley bliver idømt livsvarigt strafarbejde. Kort efter bliver Calley dog, på Nixons ordre, placeret i husarrest, og i 1974 bliver han benådet og løsladt.

Det er, hvad det amerikanske retsvæsen kunne præstere for godt 30 år siden. Over 500 kvinder, børn og gamle mænd bliver koldblodigt massakreret af den amerikanske hær, og én amerikansk soldat får godt tre års husarrest.

My Lai

HADITHA

Den 19. november 2005 bliver korporal Miguel Terrazas fra den amerikanske besættelsesmagt dræbt ved en vejsidebombe nær den irakiske by Haditha. Umiddelbart efter stormer soldater fra delingen nogle nærliggende landsbyhuse og myrder koldblodigt 24 beboere, hvoraf flere er børn helt ned til 1-års alderen. Beboerne bliver henrettet på klods hold og i skudt flere gange i hovedet og i resten af kroppen. Der bliver ikke løsnet ét eneste skud fra husene imod amerikanerne, og efterfølgende finder man ét gevær i et af husene. Der er intet, der tyder på, at landbyboerne deltager i modstandskampen mod amerikanerne i det besatte Irak.

Den amerikanske hær og administration gør alt for at skjule massakren, men grundet en årvågen irakisk journaliststuderende og Human Right Watch kommer hændelsen alligevel for en dag, og verden bliver indviet i endnu en amerikansk krigsforbrydelse. Der er ikke faldet nogen dom i sagen, og ingen amerikaner er endnu sigtet. Det er tvivlsomt, om dette nogensinde vil ske.

Haditha

USA har sikret sig, at ingen af deres soldater kan retsforfølges i andre lande, uanset forbrydelsen de gør sig skyldige i. Retssager og strafudmålinger skal foretages i det amerikanske retssystem, og det ved vi alt for godt, hvordan fungerer.

Amerikanerne har ikke taget ved lære af My Lai, og det de indterpede de efterfølgende generationer af officerer: ”Det, der skaber krigsforbrydelser, er et forbryderisk lederskab”. Den nuværende amerikanske præsident, øverst befalende for de væbnede amerikanske styrker, har tværtimod sendt det utvetydige budskab, at overtrædelser af menneskerettighederne og brud på international lov er nødvendigt i kampen mod terrorisme. Dermed bliver krigsforbrydelser og massakrer begået af den amerikanske hær og USA dækket ind under eufemismen “Collateral Damage”, og listen af forbrydelser vil forsætte med at vokse. Abu Graib, Falluja, Mazar i Sharif, Hamdaniya, Mahmudiya, Ishaqi…